Wanted: Flere kvindelige DJs

torsdag 24. november, 2011 - 15:35

Der er ingen tvivl om at hele DJ scenen er en mandsdomineret verden. Men der er faktisk plads til flere piger/kvinder. Senest har Paris Hilton proklameret hun vil have positionen som den største kvindelige DJ i verden. Det kan vel diskuteres om hun nogensinde vil nå det, men pladsen er i hvert fald ledig. Ingen kvinde har indtil nu for alvor markeret sig på DJ scenen og er blevet mega stjerne.

I Danmark er Le Gammeltoft vel nok Danmarks mest kendte kvindelige DJ, men der er en voksende talentmasse derude. I de senere år har organisationen dameUlove forsøgt at give plads til kvinder bag pulten og på scenen til diverse hiphop, deejay, electro og punk arrangementer. Organisationen lukkede tidligere i år efter 5 år eksistens. Nu mener de, at deres mission om at få flere kvinder ud af stuerne og ud på scenerne og bag mixer pulten er lykkedes. I de seneste år har de været med til at fremme Fagget Fairys, Nite Jewel, Ung Flugt og kunstgruppen Ingen Frygt.

Der er forskel på piger og drenge
Ifølge Katrine Ring, som var en af de eneste kvindelige DJs i 90’erne, skyldes den mandlige dominans forskellene på piger og drenge. Mod og selvsikkerhed er meget vigtigt i denne branche. Det er ikke sjældent, at man hører en 17 årig dreng erklære sig verdensmester uden at have rørt en pladespiller. Hvorimod mange piger ikke tør sige det samme – selv når de er 30 og rent faktisk er det.

Men heldigvis har mange af de kvindelige DJs deres udseende med sig. Det stod især klart da mandemagasinet M! i 2010 stemte to kvindelige DJs ind på deres top 10 liste over lækreste musikere i Danmark. Endda med DJ og model, Nicoline Toft, som nummer et! Nummer 6 blev DJ Ida Daugaard, der både har masser af jobs indlands såvel som udenlands, men som desværre for fyrene kun er til piger.

 

Positiv feedback

Dj-udstyr.dk var i sidste uge sponsor til DJ Tryout i Vejle, der var en konkurrence for unge DJ talenter. Her blev vinderen af vores præmie (bl.a. et par Pioneer HDJ-1000 (gold) hovedtelefoner) Kristina Hansen aka DJ Kris-R. Hun var denne aften oppe imod 6 andre fyre, men vandt til trods. Her tilkendegav hun backstage, at hun synes der mangler flere kvindelige DJs i Danmark. Hun fortæller videre, at når hun er ude og spille får hun oftest positiv respons fra både drenge og piger. Det eneste pudsige som DJ Kris-R oplever ved DJ pulten er, at nogle piger bliver skuffede over ikke at se en mandlig DJ som de kan score. I fremtiden kan fyrene forhåbentlig oftere begynde at gå op til DJ pulten for andet end bare at ønske et nummer.

Vinder af DJ-udstyr.dk's præmie til DJ Tryout i Vejle 18.11.2011

Del med andre:
  • Twitter
  • Facebook
  • del.icio.us
  • Digg
  • Google Bookmarks
  • MySpace
  • TwitThis
  • Live
  • MisterWong
  • Netvibes
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Diigo
  • Technorati
  • email
  • RSS

Indsend en kommentar

 

DJ-Udstyr.dk - Vi har det billigste DJ udstyr!